Om YaSally

Om YaSally

YaSally er en organisation, der har fokus på at hjælpe og støtte børn, unge og kvinder i Nuimi District i Gambia.

Jeg er født og opvokset i landdistriktet – Upper Nuimi District – og ved hvor fattigt Gambia er i almindelighed, og landdistriktet i særdeleshed.

Det er især børnene det går ud over, da forældrene har ikke råd til at give dem en opvækst, så de får mulighed for at leve et bedre liv – der er ikke råd til at købe de mest nødvendige ting til børnene og de unge, og kun de færreste får mulighed for skolegang.  Derudover nedprioriteres børnene og de unge ofte på grund af kulturelle forhold.

Nu er jeg bosiddende i Danmark, og kan se, hvor godt vi har det i forhold til mine stamfælder fra Gambia, og hvor store muligheder børnene og de unge har i Danmark.

Dette forhold kan og skal ikke udlignes, men jeg kan være med til at gøre en forskel ved at støtte nogle af de børn og unge, der har størst behov i landdistriktet, og som kan få en mulighed for at få et bedre og mere indholdsrigt liv.

I forhold til vores normer i Danmark, er der kun brug for beskedne bidrag for at gøre en kæmpe forskel i Gambia.

YaSally’s vision og håb er at støtte børn, unge og kvinder af følgende hovedårsager:

For det første:

Jeg er født og opvokset i denne region, og derfor er jeg fuldt ud klar over de vilkår, disse børn, unge og kvinder lever i.

For at komme i skole, skulle jeg  ca. 7 km hver vej – 5 dage om ugen på en grusvej under de mest ekstreme varme forhold. Det meste af tiden uden sko. Vi havde ikke noget valg. Heller ikke alle børn havde sko, så dem der havde sko måtte dele med dem, der ikke havde. Skoene havde vi på skiftevis når vi gik den lange vej til skole lige nøjagtig så længe, at vore fødder kunne nå at blive kølet ned fra den hede sol. Derefter skulle den næste låne skoene.

Den sociale adfærd med at dele, har vi fra vores forældre, om hvordan man deler med det, man nu har med venner, naboer og familie.

For det andet:

Det nærmeste Sundhedscenter var omkring 30 kilometer væk, og vejen var altid mudret og ujævn. Der var ingen offentlig transport, og det kunne tage uger, før et køretøj passerede forbi. Det eneste transportmiddel var et æsel med en vogn, med en rejsetid, der var ekstrem lang. I mange tilfælde vendte de tilbage med patienten, fordi han eller hun var død på vej til Sundhedscentret.

For det tredje:

Den nærmeste tekniske højskole ligger 40 kilometer væk fra vores landsby. Den blev bygget i en lille landsby uden faciliteter til at være vært for studerende fra andre regioner eller distrikter.

Det nærmeste gymnasium ligger i hovedstaden Banjul, og det var for dyrt at sende et barn fra vores region på gymnasium. Det betyder, at vi måtte nøjes med dårligt udstyrede uddannelsescentre. Det efterlod os u-attraktive på arbejdsmarkedet.YaSally (min mor) havde kæmpet for at sætte mig i en af de bedre skoler i Gambia, og jeg er den eneste uddannede blandt mine søstre. Vi er seks i alt, og jeg er den eneste dreng.

————————————————–

Tingene har ændret sig lidt på grund af folk som mig, der har kæmpet for at bryde barrierer og for at rejse langt og bredt i søgen efter et bedre liv og dele den smule, vi har med dem, som vi efterlod. Jeg har nu lært, og ved nok om, hvordan tingene kan gøres for at forbedre livskvaliteten for de mennesker, der bor i dette distrikt. Jeg håber, at du vil give en hjælpende hånd til at hjælpe YaSally støtteorganisationen til gøre en forskel i denne region.

Formålet med YaSally er at hjælpe det lokale samfund i Nuimi Distrikt. For det første har ingen andre hjælpeorganisationer/NGO’er valgt at fokusere på dette område. For det andet ønsker vi at begrænse vores operationelle område for at være i stand til at overvåge og give et detaljeret overblik over vores aktiviteter på ethvert tidspunkt. Vi ønsker også at centrere vores aktiviteter inden for dette område og at give sponsorer og donorer mulighed for at være i stand til at overvåge og følge udviklingen af deres sponsorerede udstyr eller penge. Det er et mål at kunne tilbyde lægehjælp, gratis medicin og forbedre skole- og hospitalsudstyret. YaSally vil ligeledes fokusere på at fremme de sociale aktiviteter, herunder idrætten i regionen.

Derfor,

* Hvis du har en masse sportstøj, som et fodboldhold eller en gruppe kvinder kan bruge, er du velkommen til at donere dette til YaSally.

* Hvis du er skolelærer, der er interesseret i at forbinde din skole til en af de skoler i dette distrikt, vil vi arbejde sammen med dig og give dig al den støtte du har brug for.

 

* Hvis du er optiker, der ønsker at gøre en forskel, er dette en mulighed for dig ved at hjælpe de fattige og nødlidende.

* Hvis du er læge eller sygeplejerske, som har en drøm om at komme til områder som Nuimi distriktet, er her din chance.

* Hvis du er mekaniker, der ønsker at dele din ekspertise, er her din chance for at lave foreksempel en gammel bil om så den kan omdannes til en ambulance for fællesskabet i regionen.

* Hvis du er håndværker eller entreprenør, har dette område i Gambia brug for dig til at være med til at etablere en skole, en lille sundhedsklinik eller en vandforsyning.

* Hvis du ejer eller bestyrer et apotek, der får noget medicin i overskud eller som måske er udløbet, uden at være dårligt, vil vi appellere til din donation

YaSally vil gerne takke dig for din tid og håber, at du vil hjælpe os med at give børn, unge og kvinder i Nuimi et godt liv og den frihed de fortjener, så de også får mulighed for at vælge og følge deres drømme.

Bidragene vil blive administreret af YaSally og vores søsterorganisation i Gambia, hvorved det sikres, at ingen bidrag kommer i de forkerte hænder.

Med venlig hilsen og tak for din tid

YaSally Støtteorganisation

Formand Momodou Sise

 

YaSally er etableret med baggrund i et sæt vedtægter, der kan ses under hovedemnet “Om YaSally”.

YaSally har en søsterorganisation (partner) i Gambia, der hedder YaSally Gambia.